Et Permanent Makeup kursus hos Ecuri Cosmetics er vejen til at kunne give dine kunder den ultimative karaktér til ansigtet, uden at gå på kompromis med sikkerhed, kvalitet og farver. Vores Permanent Makeup uddannelse oplærer dig i 3D Bryn (hårstrå) og Eyeliner, således du efter endt forløb kan behandle på et grundlæggende niveau. På Basisuddannelsen oplæres du i at lave øjenbryn med Microblading-teknikken, og Eyeliner med maskine, som er de nyeste teknikker. Powder-, Ombre- og andre typer bryn kan læres på efterfølgende Mastertræning.

Kurset indeholder:

  • Oplæring i3D Bryn og Eyeliner
  • 6 undervisningsdage opdelt i 4 og 2 dage med 4-6 ugers interval
  • Neurologisk korrekt opbygget kursus, så du lærer mest muligt
  • Én underviser pr. 2 elever

Vores kursus i Permanent Makeup er delt op i to, for at sikre du ser helet resultater, du bliver eksponeret for teoretisk og praktisk lære ad flere gange, således processen ikke automatiseres, og yderligere også at give indlæring den nødvendige tid. Korrekt strukturering i forhold til spredt, afbrudt og genkaldt læring er basal i moderne undervisning for at give dig de bedste forudsætninger. Vores undervisningskoncepter er gennemgående i alle vores uddannelser. I perioden mellem Basisdel 1 og 2 pågår hjemmearbejde, som uddeles ved afslutning af del 1. Dette hjemmearbejde består typisk af teori, modelarbejde og træning på materiale, tilpasset den enkeltes niveau.

Kursus i Permanent Makeup byder på praktiske og teoretiske krav, og består du basisuddannelsen, får du udleveret et diplom. Underviseren vurderer løbende dit niveau og du skal således ikke eksamineres på basisuddannelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vores Permanent Makeup uddannelse kun er et grundmodul, som giver dig basale færdigheder.

Dine typiske færdigheder efter kurset giver dig mulighed for at lave:

  • Tynd øvre/nedre Eyeliner
  • 3D Bryn på et grundlæggende niveau

For at gå op til den endelige eksamen, kræver det at du tilmelder dig Mastertræning efter behov, hvor mindst to er påkrævet, for nødvendig efteruddannelse. Du kan læse mere om Mastertræning under kurser.

Når du er klar til at gå op til eksamen, vil din underviser typisk kontakte dig. Eksamen vil indeholde en teoretisk og praktisk del, som begge skal bestås. En bestået eksamen i Permanent Makeup vil give dig et eksamensbevis og du vil blive listet på Ecuri.dk som eksamineret samarbejdspartner.

For at deltage på vores kursus i Permanent Makeup, skal du erhverve dig en Permanent Makeup maskine. Vi anbefaler du tilkøber Derma Medical III, som er en maskine af højeste kvalitet og sikkerhed. Med Derma Medical har du en fremtidssikret maskine, der er sikret mod krydskontaminering, er vibrationsfri i håndstykket og giver dig det bedste udgangspunkt for optimalt mikropigmentering. Alternativt kan en mere økonomisk løsning vælges, som dog sætter grænser. Prisspecifikationer kan ses nederst.

Tilkøb af Derma Medical hos os giver dig en række yderligere fordele:

  • Ret til deltagelse på vores årlige træningssamling
  • Adgang til vores årlige tur til Holland
  • Adgang til vores sparingsportal
  • 10 % rabat på alle efteruddannelser (foruden mastertræning)
  • Værdi det 1. år på op til 12.700 og herefter 5.000 pr. løbende år

Deltagelse på kurset er ikke forbundet med store krav til dig, men vi fremsætter i stedet nogle anbefalinger:

  • Grundlæggende kendskab til hygiejnisk eller sterilt arbejde
  • Du tilbyder behandling i professionelle omgivelser
  • Har baggrund som kosmetolog, frisør eller erfaring med skønhedsbehandlinger
  • Du driver en klinik eller er klinikansat

Er du i tvivl om du kan deltage, kan du kontakte os.

Kursus og uddannelse hos os er forbundet med tætte relationer til vores øvrige kunder. Vi går meget op i at skabe et personligt og nært forhold til vores kunder, og sørge for alle har adgang til sparing med hinanden, således udviklingsmulighederne er bedst mulige. Vi vil gerne skabe et familiært grundlag og give den nødvendige individuelle behandling.

Praktisk info i forbindelse med uddannelsen i Permanent Makeup:

  • Vi arrangerer modeller
  • Vi sørger for frokost
  • Du sørger for evt. logering

For at se næste datoer for opstart på uddannelsen, kig da i vores kalender.

Eksamen er ikke inkluderet i basisuddannelsens pris. Eksamen afregnes med 1.500 ekskl. moms.

Priser, tilmelding & finansiering

Vi arbejder med to forskellige maskiner, som dækker forskellige behov:

Kvalitetsløsningen:

Derma Medical III: 24.995,-
Kursus: 18.000,-
I alt: 42.995 + moms

 

Økonomiløsningen:

Symphony II m/paramedikalt håndstykke: 11.995,-
Kursus: 18.000,-
I alt: 29.995 + moms

 

Ved tilmelding betales depositum på 7.200 + moms med det samme - restbeløbet forfalder 1 uge inden kursusstart.

Det er muligt at finansiere hele den samlede pris igennem vores samarbejdspartner. Læs mere om Finansiering her.

Kursusplan

1. dag - Teori
10.00-12.00: Generel viden om mikropigmentering, hudsygdomme, allergier, mulige kontraindikationer og hygiejne.
12.00-13.00: Frokostpause.
13.00-14.00: Farve teori, varm/kold-teorien og valg af den rigtige farve til den individuelle.
14.00-16.30: Her ser du hvordan du laver et helt sæt 3D-bryn inkl. optegning, farvevalg og mikropigmentering.

2. dag - Praktisk træning - Bryn
10.00-12.00 Træning på måtter, optegning af bryn, valg af farve, valg af nål/microblade, hårstrå optegning og håndtering af håndstykke.
12.00-13.00 Frokostpause.
13.00-16.30 Praktisk træning på model.

3. dag – Praktisk træning – Eyeliner
10.00-10.30 Håndtering af håndstykke, valg af nål.
10.30-13.00 Praktisk træning på model.
13.00-14.00 Frokostpause.
14.00-16.30 Praktisk træning på model.

4. dag – Praktisk træning - Bryn
10.00-12.30 Praktisk træning på model.
12.30-13.30 Frokostpause.
13.30-16.30 Praktisk træning på model.

EFTER 4-6 UGER:

5. dag – Praktisk træning & evaluering
10.00-11.00 Siden sidst: Spørgsmål & teori.
11.00-13.00 Praktisk træning på model – Bryn.
13.00-14.00 Frokostpause.
14.00-16.30 Praktisk træning på model – Eyeliner.

6. dag – Praktisk træning
10.00-12.00 Praktisk træning – Øjenbryn.
12.00-13.00 Frokostpause.
13.00-15.30 Praktisk træning – Eyeliner øvre og nedre.
15.30-16.30 Evaluering.

EKSAMEN:

10.00-11.00 Teoretisk eksamen. 
11.00-16.00 Praktisk eksamen - 3D Bryn & Eyeliner - øvre og nedre.